Sommerferie med babyer og små børn

Oprettet d. under Ferie

Sommerferie med babyer og små børn

Sommerferien ændrer sig når man får børn, og bliver pludselig en smule mere hverdagsagtig. Derfor har vi sammensat vores råd til, at alle får en dejlig afslappende sommerferie med børn.


Der er selvfølgelig nogle helt basale ting, du skal holde øje med, hvis du har en lille i sommervarmen:

  1. 6 våde bleer i døgnet
  2. Er fontanellen nedsunket (den bløde del på hovedet)? – det må den ikke.
  3. Den almene tilstand? Er dit barn som det plejer..
  4. Bliver barnet sløvt, og ikke som det plejer, skal du kontakte lægen straks – måske er barnet dehydreret.

 

Når I skal på sommerferie, skal du huske, at dine børn er ligeglade med, om I er på den franske riviera eller ved Vesterhavet, bare I er sammen. Og her er det bare om at nyde at være sammen uden hverdagens små afbrydelser. Det kan også være en god idé ikke at have for mange planer i sommerferien, bare se hvor dagen tager jer hen. Det er ærgerligt at have planlagt en tur til et sommerland, hvis det er det perfekte strandvejr.

Det er ikke sikkert, at I får meget tid til jer selv, og kan ligge og dase ved poolen. Der kan det være en god idé, hvis overskuddet er til det, at dele jer op et par timer. Én tager børnene og den anden kan ligge og slikke sol og dase uden afbrydelser et par timer, og omvendt senere, eller dagen efter. Det kan give det der pusterum, man kan have brug for på ferien.

Når I skal afsted, er det en god idé at huske at pakke små snacks til bilturen eller flyveturen, du kan give løbende. Derudover husk bøger I kan sidde og læse i efter behov, og små lege. De fleste børn elsker sanglege, og de helt små kan som oftest lide at sidde og lege hjul til ”hjulene på bussen”. Og de store kan finde på sjove vers, I kan synge sammen i bilen.

Hvis I er så heldige at skulle ned til de varme lande, er der også nogle ting I som forældre skal huske, for at det bliver en god ferie.

 

Sol - Babyer og børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle, og især i udlandet, at man ikke opholder sig i solen mellem 12-15. Her er det en god idé at opholde sig under en parasol, og spille lidt kort med de store børn, mens de små sover til middag.

I og med, at I er på ferie, og sengetiderne ofte bliver lidt senere end de ellers er. Er det også en god idé at holde på, at alle holder siesta mellem 12-15. Det sikrer at alle har overskud og det er det gode humør der bliver fundet frem, så alle får en god ferie.

Husk også at give baby en tynd bomuldshat på. De små er ikke vant til det skarpe lys, og deres øjne bliver hurtigt generet af det.

Hvis barnet sidder i sandet og leger, er det vigtigt at skylle numsen godt, da det ikke er rart for de små at have sand siddende og kradse.

 

Sove til middag inde eller ude?

Hvis I har bestilt aircondition er det en god løsning at lade barnet sove på værelset, dog skal der ikke skrues alt for meget op for jeres aircondition, da man nemt kan blive syg af alt for mange kulde/varme skift.

Hvis I har taget klapvogn eller barnevogn med, og barnet skal sove ude, er det vigtigt, at den bliver placeret i skyggen, og hvor der er en let brise. Husk endeligt at holde øje med vognen løbende, da en barnevogn hurtigt udvikler sig til en bageovn, hvis den står i solen.

Ydermere skal I huske at bruge jeres sunde fornuft og lytte til jeres børn, og nyde ferien. Ta´ en pause i solstolen, og slap af. De små tager mange indtryk ind, det er ofte varmere end de er vant til, og det kan være svært at kapere for børn. Så giv dem endeligt tid til at fordøje hele oplevelsen, og vis dem at det er ok det hele.

Ferie i Danmark med børn

Hvis I skal være hjemme i Danmark, så vær indstillet på at der kan være dage som kommer til at føles lange. Måske er vejret ikke så godt til at være ude, og man skal finde på, hvad der kan laves indendørs.

Find på nogle aktiviteter som også du synes er sjovt. Hvad med at bygge en hule under spisebordet med en masse lagner, og find snacks frem og læs en masse bøger.

Eller hvad med at bage en kage, og pynt den flot med masser af farvet glasur og glimmer?

Som småbørnsforældre kan det være svært at se vennerne, da tiden er knap. Lav evt. en aftale med jeres venner som har jævnaldrene børn, så I kan få jer et pusterum og en kop kaffe, mens børnene leger.

Mange biblioteker har fantastiske børneafdelinger, hvor I kan tage hen og lege.

Hvis du selv elsker skoven, så tag tøj på som passer til vejret, og bevæg jer afsted. Løb zigzag i skoven, og fortæl børnene, hvad du kender til skoven. Led fx efter skovjordbær, blåbær eller brombær og nyd en dejlig dag, hvor I er ude sammen.

Og som skrevet, er børn ligeglade med hvad I laver på ferien, bare I er sammen og har tiden sammen uden afbrydelser.

 

Har du nogle gode råd, som vi ikke har fået med, så er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor. 

Rigtig god sommer 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar